søndag den 29. september 2013

Starten

Min vej ind i sy- og kreaverdenen kom som følge af en barselsorlov. For det første var jeg ikke så god til at gå derhjemme og for det andet gik min plan med at få øvet en masse accordeon i vasken, da min datter, på dette tidlige tidspunkt i hendes liv, ikke var helt enig i den beskæftigelse. Altså jeg kedede mig bravt.

Hvorfor i alverden jeg kom på at sy er i grunden mærkeligt. I folkeskolen var håndarbejde det eneste fag jeg virkelig hadede. Men jeg startede med at låne min mors gamle symaskine og en masse bøger på biblioteket. Jeg fandt ud af at syning er ren matematik, så var det pludselig til at forholde sig til. Et andet plus var, at det var nemt at gå til og fra, når min datter trængte til opmærksomhed.

Jeg startede i det små og blev mere og mere ambitiøs - indtil nu hvor en stor del af min datters garderobe er hjemmegjort.

1 kommentar:

  1. Tillykke med din blog! Jeg glæder mig til at følge dig og dine kreative sysler på bloggen.

    SvarSlet