onsdag den 30. oktober 2013

At flytte

Det der med at flytte er godt nok noget der tager på kræfterne. Heldigvis er det ikke noget vi har gjort så tit, sidste gang var for 10 år siden. Det kunne også ses på flyttebilen, som var stuvende fuld. Nu sidder vi med dobbelt så meget plads og tænker: Hvordan i alverden kunne vi have det i en 2-værelses. Nu mangler vi bare den sidste etape af udpakningen, nemlig arbejdsværelset og dermed også min syplads. Det må hellere blive snart, for der er en pige på 3 år, som er ved at vokse ud af alle sine bukser.

fredag den 4. oktober 2013

Barnestol

Midt i vores flytterod er der desværre hverken tid eller plads til nogle projekter lige nu. Men når vi er kommet på plads i det nye, vil jeg gerne lave flere børnemøbler med tapet på. Dette er min gamle barnestol, som blev frisket op med maling og tapet.

søndag den 29. september 2013

Starten

Min vej ind i sy- og kreaverdenen kom som følge af en barselsorlov. For det første var jeg ikke så god til at gå derhjemme og for det andet gik min plan med at få øvet en masse accordeon i vasken, da min datter, på dette tidlige tidspunkt i hendes liv, ikke var helt enig i den beskæftigelse. Altså jeg kedede mig bravt.

Hvorfor i alverden jeg kom på at sy er i grunden mærkeligt. I folkeskolen var håndarbejde det eneste fag jeg virkelig hadede. Men jeg startede med at låne min mors gamle symaskine og en masse bøger på biblioteket. Jeg fandt ud af at syning er ren matematik, så var det pludselig til at forholde sig til. Et andet plus var, at det var nemt at gå til og fra, når min datter trængte til opmærksomhed.

Jeg startede i det små og blev mere og mere ambitiøs - indtil nu hvor en stor del af min datters garderobe er hjemmegjort.